Mere viden

Folkekirkens Nødhjælp kendes på fisken, det gamle kristne symbol, som går tilbage til kirkens første århundreder og det græske ord for fisk – IKTYS – som er synonymer for ordene: Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Men fisken henviser også til Det nye Testamentes beretning, om »de fem brød og to fisk«, der mætter en stor forsamling.
I Folkekirkens Nødhjælps logo er fisken placeret midt på et rundt brød – eller en jordklode – og symboliserer mad og liv til verden.
Logoet kan minde om et frimærke, som viser, at Folkekirkens Nødhjælp hele tiden er i bevægelse og sendt ud i verden for at være dér, hvor mennesker er i nød. Fisken er omkranset af »ACT Alliance – Denmark«, som markerer, at vi er en del af det internationale netværk, som er en af de største aktører i verden inden for nødhjælps- og udviklingsarbejde.

Klik for mere viden om Nepal

Nepal

Foto: Marianne Lemvig

Efter årtier med politiske konflikter og uro kæmper Nepal i dag for at skabe stabilitet, økonomisk vækst og demokrati. Det er ikke let, for Nepal er et af verdens fattigste lande, hvor over 30 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
I Nepal er befolkningen inddelt i sociale klasser efter det såkaldte kastesystem. En stor del af Nepals befolkning står helt uden for systemet og regnes derfor ikke som en del af samfundet. De kaldes dalitter og er kasteløse. De regnes for urene og kaldes i daglig tale ’de urørlige’. Selvom kastesystemet siden 1963 har været forbudt ved lov, hersker systemet især i landsbyerne stadig i praksis.
De 4,5 millioner dalitter udgør samfundets absolutte bund. De lever i dyb fattigdom, og diskrimination er hverdagskost. Dalitterne er i praksis ofte afskåret fra det juridiske system, sundhed, jordbesidelse, sociale ydelser og mad. Det fastholder dem i fattigdom og fratager dem muligheden for at opnå et anstændigt liv.
Derfor har alle menneskeliv ikke samme vægt i Nepal. Nogle liv er mere værd end andre. Folkekirkens Nødhjælp arbejder på at organisere dalitterne, så de bedre bliver i stand til at opnå deres basale rettigheder, så de kan få en værdig levestandard.

Kastesystemet

Foto: Peter Høvring

Selvom kastesystemet siden 1963 har været forbudt i Nepal, praktiseres det stadig især i landsbyerne. Kastesystemet inddeler befolkningen i kaster, sociale klasser, som giver mennesker forskellige rettigheder og muligheder. Der er overordnet fire kaster i Nepal: Præsterne(1), militær og adelsfolk(2), forretningsdrivende og håndværkere(3) samt til sidst bønder og arbejdere(4). Helt uden for kastesystemet er ’de kasteløse’, som også kaldes dalitterne. Dalitterne regnes for urene og er ikke en del af samfundet. De udgør derfor den absolutte bund i Nepal. Dalitterne tjener penge ved det arbejde, som betegnes som urent, fx skraldemænd, prostitution og ligbrænding.

Klik for mere viden om Etiopien

Etiopien

Foto: Mikkel Østergaard

For 30 år siden hærgede den strengeste hungersnød i Etiopien. Én million mennesker mistede livet på grund af sult. De grusomme billeder og beretninger, som gik over skærmen, fik verden til at vågne op og huskes stadig. I et land, hvor befolkningen lever af høsten fra år til år, er man særligt udsat, når solen brænder, og regnen udebliver. Heldigvis er situationen i Etiopien i dag bedre og andelen af fattige og folk, der sulter, er faldet. Udviklingen i landbruget med vandingssystemer og modstandsdygtige afgrøder gør, at landet bevæger sig fremad. Men sulten er stadig en udfordring, så den gode udvikling skal op i fart. Den store udfordring er, at årets høst ikke rækker frem til, at næste års høst kommer i hus. Maden slipper op før tid, og der opleves det, man kalder ’food gap’, altså et fødevaretomrum. I denne tid deles maden nøje mellem alle, og mange spiser kun en enkelt gang i løbet af dagen.